PSYKOTERAPI

 
Lyngby  Hovedgade 27-29, 2. sal, 2800 Kgs. Lyngby.
Telefon: 26 17 27 67
 

Startside
YOGA
UNDERVISNING
PSYKOTERAPI
TERAPITILBUD
PROFIL
BROCHURER
LINKS
E-POST

 


 


 


 Psykoterapi er hjælp til selvhjælp -  En metode til at finde frem til egne ressourcer.

 Formålet med den psykoterapeutiske samtale er, at du finder frem til at forholde dig til din situation på en realistisk og hensigtsmæssig måde, dvs. i overensstemmelse med dine muligheder og begrænsninger. Du opfordres til at undersøge dine tanker, følelser, beslutninger og personlige relationer, for derigennem at se på hvilken indflydelse disse forhold har for din situation.

 De vigtigste terapeutiske redskaber er: Kontakt, opmærksomhed, ansvar og valg.

 Kontakt - er livsvigtig, nærende eller tærende. Kontakt kan være en levende bevægelig proces og den kan være stivnet og opleves fastlåst. Her er det vigtigt at undersøge hvad, hvornår og hvordan du gør i kontakten med andre. Hvordan er dit reaktionsmønster? Hvordan er dine forsvarsmekanismer? Hvordan opnår du det du har brug for og hvordan får du passet på dig selv?

 Opmærksomhed - her og nu. Det er her og nu du lever. Fortiden er en erindring. Fremtiden en fantasi. Ved at være opmærksom i nuet, giver du dig selv mulighed for indflydelse på dit liv. Opmærksomhed på kroppens sprog og signaler kan være en vejviser til dine følelser, og kan fortælle hvordan du har det, og hvad du har brug for.
At give opmærksomhed og tid til at lytte til din krop, er en del af dét at tage ansvar for dit liv.

 Ansvar - handler bl.a. om at være tydelig i din kommunikation. Sige til og fra. Tage din andel i de problemstillinger du oplever og tage ansvar for dine egne behov og ønsker.

 Dine valg og dine fravalg - gør dig til den du er. Vi træffer ofte beslutninger ud fra gamle erfaringer og tidligt indlærte familiemønstre.
 Ønsker du forandring, må du bevidstgøre dig. Du må blive opmærksom på hvilken betydning dine tidligere valg har og klar over, hvordan du kan træffe nye konstruktive og ansvarlige valg. 

 En psykoterapeutisk proces er som en opdagelsesrejse, hvor der kræves nysgerrighed, tålmodighed og en tillidsfuld alliance mellem rejsefællerne - klienten og terapeuten.

 At vove er at miste fodfæstet for en stund. Ikke at vove er at miste livet.
(Kirkegaard)

 

 Se terapeutiske tilbud og priser under TERAPITILBUD.

 

Startside | YOGA | UNDERVISNING | PSYKOTERAPI | TERAPITILBUD | PROFIL | BROCHURER | LINKS | E-POST

Denne side blev sidst opdateret 26. juli 2009